Iran, hvor er landet på vej hen? v/Deniz B Serinci
Øverste leder dræbt. Opstand og israelsk-amerikanske bomber i landet ændrer hele magtbalancen i regionen og påvirker olieøkonomien globalt.
Det vil Deniz Serinci fortælle os om.
Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk, som han stiftede i 2010. Der er det første dansk-kurdiske medie. Han har siden været redaktør og er blevet en populær nyhedskilde blandt målgruppen. Netmediet skriver dels om dansk-kurdere i Danmark, dels om kurdiske forhold i udlandet og lægger vægt på at følge danske journalistiske traditioner for kritik og uafhængighed af alle parter.
Han har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold og er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.
Deniz Serincis forældre var kurdere, som kom til Danmark fra Tyrkiet i 1969. Han er født i 1985 og opvokset i Esbjerg. Han har en bachelorgrad i historie fra Aarhus Universitet (2009) og en kandidat i journalistik fra Syddansk Universitet (2013), hvor han skrev speciale om de danske mediers dækning af muslimske kvinder.
I 2014-15 tog han en efteruddannelse som seniorleder i anti-radikalisering.
Han har arbejdet som freelancejournalist for en række medier, bla. Politiken, Jyllands-Posten, Weekendavisen, Information, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Radio24Syv og Point of View International.
Kilde: Wikepedia

Pakhuset Braunstein

