Nytårskur 2026
Vi inviterer til Nytårskur på Pakhuset Braunstein med bobler og kransekage.
Samtidig får du opskriften på det gode seniorliv: En god humoristisk sans og en dårlig hukommelse.
Spring over hvor gærdet er sjovest, og få en alvorlig indføring i humor, som præsenteres gennem de 3 grundlæggende humorteorier og humorens funktioner som illustreres med et hav af voldsomt lattervækkende eksempler.
Få tips og redskaber til selv at forbruge og bruge humoren endnu mere, så du kan føre dig frem i ethvert selskab!
Bliv en del af den fælles livsbekræftende latter, som mange længes efter i denne tid!
Aldersforskningen viser, at livet omkring 70-års alderen er et lykkeligt højdepunkt. Hør hvorfor og forbered dig på konkrete inspirerende og meningsfulde aktiviteter. Hvorfor nøjes med at være lattermild, når du kan blive lattervild?
Højt at flyve, og bliv deroppe! Vil du med?
Per Ryt-Hansen, årgang 1949, indehaver af humor.dk siden 2001. Underviste 23 år ved læreruddannelsen og 6 år på Institut for Idræt, KU. Han har en misundelsesværdig samling på 79 internationale svuppere, 1, 3 hyldemeter original Storm P. litteratur og 5 børnebørn.
Forfatter til en ny bog med undertitlen: Guide til hvordan du skaber humor, latter og livsmod i familien som sælges uden fortjeneste ved foredraget.

Pakhuset Braunstein, Carlsensvej 5, 4600 Køge

